Vestas indgår aftale om kreditfaciliteter Selskabsmeddelelse 11:20 CET - 26 nov. 2012 Keywords: Regnskab Lovgivning Vestas indgår aftale om kreditfaciliteter Services Send artikel Print artikel
I juli 2012 (jf. selskabsmeddelelse nr. 30/2012 af 31. juli 2012) indgik Vestas aftale med sine banker om at udsætte halvårstesten af de finansielle covenants. Efterfølgende og i løbet af efteråret 2012 har Vestas foretaget en grundig gennemgang af selskabets fremtidige finansieringsbehov baseret på den nye forretningsmodel.
Gennemgangen viser, at Vestas med den nye forretningsmodel vil være i stand til at reducere sin gæld i årene fremover.
Bankerne og Vestas har således indgået aftale om nedenstående kreditfaciliteter:
En revideret syndikeret kreditfacilitet på EUR 900 mio. med det eksisterende banksyndikat bestående af ni internationale banker struktureret som et lån med afvikling på EUR 250 mio. og en revolverende kreditfacilitet på EUR 650 mio. Den reviderede facilitet erstatter den eksisterende syndikerede facilitet på EUR 1.300 mio. Reviderede lån med afvikling med hhv. Den Europæiske Investeringsbank på EUR 200 mio. og Den Nordiske Investeringsbank på EUR 55 mio.
Lånene vil være fuldt tilbagebetalt i januar 2015, og den revolverende kreditfacilitet udløber i januar 2015 med en option på forlængelse i yderligere to år.
Den grundige gennemgang konkluderer ligeledes, at de reviderede faciliteter er tilstrækkelige til at understøtte selskabets nye forretningsmodel uden behov for en aktieemission.
Betingelserne for den revolverende kreditfacilitet og lånene er betinget af endelig kreditgodkendelse og dokumentation. Når dette er opnået, vil Vestas have kreditfaciliteter på EUR 1.155 mio. og en Eurobond på EUR 600 mio. Vestas er derudover ved at sikre sig nye projektrelaterede garantifaciliteter.
Vestas’ koncernchef Ditlev Engel udtaler: “Vi glæder os over at have indgået en aftale med vores banker. Det er i Vestas’ interesse at reducere vores gæld, og vi ser nu frem til at fokusere alle vores kræfter på den fortsatte udvikling af et mere skalerbart Vestas.”
Vestas’ CFO, Dag Andresen tilføjer: “Vestas’ nye forretningsmodel har vist sin styrke, da vores fremtidige finansieringsbehov nu er på et lavere niveau, og vi er overbeviste om, at vi er godt dækket ind med de reviderede faciliteter.” Kontaktdetaljer
Vestas Wind Systems A/S, Danmark
|